Turen går til Israel... men ikke lige nu!
Det er vores ønske på et tidspunkt at lave en oplevelsesrig tur til Israel for Åbenkirke.
Landet er rammen om mange af bibelens beretninger og har i årtusinder været omdrejningspunktet for diverse konflikter mellem folkeslag og religioner. Et besøg i Israel åbner for en dybere forståelse af bibelhistorien og nogle af de mange konflikter som stadig præger landet - og faktisk berører hele verden.
Et meningsfuldt besøg i Israel er den bedste måde du kan inspirere dig selv med både indsigt i nutid og fortid og i det jødiske folk.
Erik Jakobsen har utallige gange været i Israel både på egen hånd og som rejseleder. Han har sammen med sin kone Bente boet i Israel i længere perioder og kender derfor Israel ud og ind. Erik siger selv om sin måde at guide folk på, at han ikke bryder sig om at piske en religiøs stemning op, men han vil på den anden side gerne vise og forklare de mange interessante steder, som man kender fra bibelen.
Rejse-tidspunktet er ikke fastlagt, men klik nedenfor for at tilkendegive dit ønske om at blive holdt orienteret, når rejseplanerne bliver mere konkrete.
Klik her for at tilkendegive din interesse i at deltage på turen.