Søndagsgudstjenesten er for hele familien
Gudstjenesten er et absolut højdepunkt i Åbenkirke. Hver søndag året rundt kan du kl.10.30-12.00 møde mennesker, der samles med det formål at lære Gud og hinanden at kende. Gennem musik, showdans, mediepræsentationer, levende prædikener og ikke mindst fællesskabet i caféen, kan du fornemme, hvad et naturligt kirkefællesskab vil sige.
Vi forsøger at ramme en moderne musikstil, men det er vores erfaring, at folk i alle aldersgrupper kan være med. Vi har mange musikalske kræfter at trække på, og det er vores mål, at variationen bliver større, og at der bliver mere og mere plads til musikgrupper, solister og danceteams af forskellig art.
Vi har altid et indslag fra børnekirken, og herefter vil børnene have mulighed for at gå ind i deres grupper, hvor kreative og kvalificerede medarbejdere skaber en tryg og god ramme om deres søndag.
Med jævne mellemrum "Nu du Spørger"-gudstjenester, hvor du på forhånd kan komme med spørgsmål, du har tænkt over i lang tid, men ikke kan finde svar på. Her giver vi et svar på spørgsmålene i en casual, talkshow-agtig gudstjenesteform.
Vi håber, du vil befinde dig godt til søndagsgudstjeneste i Åbenkirke!

