Gud er skaberen og herskeren over universet. Han har eksisteret fra evighed i tre personligheder: Faderen, Sønnen og Helligånden. Disse tre er indbyrdes ligestillede og er én Gud. 1. Mos.1:1,26,27, 3:22; Salme 90:2; Matt. 28:19;1. Peter 1:2; 2. Kor. 13:14

Jesus Kristus er Guds søn. Han er ligestillet med Faderen. Jesus levede et syndfrit menneskeliv og bragte sig selv som det fuldkomne offer for alle menneskers synd ved at dø på korset. Han blev oprejst fra de døde efter 3 dage for at vise sin magt over synd og død. Han opsteg til Himmelens herlighed og vil vende tilbage til jorden en dag for at regere som kongernes konge og herrernes herre. Matt. 1:22, 23; Esajas 9:6; Joh. 1:1-5; 14:10-30; Hebr. 4:14,15; 1 Kor. 15:3,4; Rom. 1:3,4; Ap.G 1:9-11; 1. Tim. 6:14,15; Titus 2:13.

Helligånden er ligestillet med Faderen og Guds søn. Han er til stede i verden for at gøre mennesker opmærksomme på deres behov for Jesus Kristus. Han bor også i hver enkelt kristen fra det øjeblik, de bliver frelst. Han giver den kristne kraft til at leve, forståelse af åndelig sandhed, og ledelse til at gøre, hvad der er rigtigt. Han giver den enkelte troende åndelige gaver, når han søger dem. Som kristne søger vi dagligt at leve under hans kontrol. 2. Kor. 17; Joh. 16:7-13, 14:16,17; Ap.G. 1:8; 1. Kor. 2:12, 3:16; Ef. 1:13; Gal. 5:25; 1.Kor.14:1, Ef 5:18.

Biblen er Guds ord til os. Den blev skrevet af mennesker under overnaturlig ledelse af Helligånden. Det er den ultimative kilde til sandhed for kristentro og kristenliv. Fordi den er inspireret af Gud, er den sandheden uden at være blandet med fejltagelser. 2. Tim. 3:16; 2. Peter 1:20,21; 2. Tim. 1:13;Salme 119:105,160, 12:6;Ordspr. 30:5.

Mennesket er skabt i Guds åndelige billede, så de skulle være som ham af væsen. Mennesket er det ypperligste af Guds skabning. Skønt alle har et fantastisk stort potentiale for det gode, så er vi alle ødelagt af en holdning af ulydighed over for Gud, som kaldes ”synd”. Denne holdning adskiller mennesker fra Gud og forårsager mange problemer i livet. 1.Mos. 1:27; Salme 8:3-6; Esajas 53:6a; Rom. 3:23; Esajas 59:1, 2.

Frelse er Guds gratis gave til os, men vi må tage imod den. Vi kan aldrig gøre vores synd god igen ved selvforbedring eller gode gerninger. Kun ved at have tro på Jesus Kristus som Guds tilbud om tilgivelse kan nogen frelses fra syndens straf. Når vi vender os fra selv at herske over vore liv og vender os til Jesus i tro, bliver vi frelst. Det evige liv begynder i det øjeblik, hvor man byder Jesus Kristus velkommen i sit liv ved tro.  Rom. 6:23; Ef. 2:8,9; Joh. 14:6, 1:12; Titus 3:5;

Da Gud giver os evigt liv i Jesus Kristus, er den sande troende sikker i den frelse for evighed. Hvis man er blevet ægte frelst, så kan man ikke ”miste” det. Frelsen opretholdes af Guds nåde og kraft, ikke ved den kristnes egne anstrengelser.  

Joh. 10:29; 2. Tim. 1:12; Hebr. 7:25, 10:10,14; 1. Peter 1:3-5.

Det er Guds nåde og opretholdende kraft, som giver os denne sikkerhed. Den kristne kan kun selv vælge at give slip på nåden ved at vende sig bort fra troen på Jesus Kristus og et liv i discipelskab af ham. Gal.5,4; 2.Pet.3,17; Jak.5,19-20;2.Tim.2,18; Jud.1,11; 1.Tim.6,10 +21 

Mennesket blev skabt til at eksistere altid. Vi vil enten eksistere i evigheden adskilt fra Gud af synd eller i evigheden sammen med Gud på grund af tilgivelse og frelse. At være evigt adskilt fra Gud er helvede. At være for evigt i fællesskab med ham er evigt liv. Himlen og helvede er virkelige steder for evighedseksistens. Joh. 3:16; Joh. 14:17; Rom. 6:23; Rom. 8:17-18; Johs. Åb. 20:15; 1 Kor. 2:7-9.