Banner Banner Banner Banner

Mission

Kære venner og forbedere
Så er der nyt fra den sidste tur til fængslerne i Rumænien. Tak for jeres støtte både økonomisk og i forbøn. I er meget vigtige for arbejdet. Tak for jeres trofasthed og må Gud velsigne jer alle.
 
Vi har en helt konkret ting, vi gerne vil have I beder for. Rescue har et godt lejet lokale midt i storbyen Cluj. Stedet er indrettet som en klub hvor unge mennesker fra gaden kan komme og være sammen med voksne kristne, og det er også her Rescue har sit kontor. Lejekontrakten skal genforhandles i juni, og da det er et meget attraktivt lokale til f.eks butik er vi bange for at en anden kan tilbyde en højere husleje. Bed om at vi må få lov at beholde lokalerne
 
Dear friends and prayer partners
Attached is the news report from the last trip to the prisons in Romania. Thank you for your support both financially and with your prayers. This is a very important work. Thank you for your loyalty and may God bless you all.
 
We have a very specific thing that we need to ask prayer for. Rescue is renting good premises in the centre of the city of Cluj. The premises are used as a club where young people from the street can come and be together with adult Christians, and it is also here that Rescue has its office. The lease must be renegotiated in June, and since it is in a very attractive locality it can, for example, be used as a shop, so we are concerned that someone else may offer a higher rent. Please pray that we will be allowed to retain these premises. 
 
Kærlig hilsen/Kind regards 
Olav Nørgaard

Hent nyhedbrevet her

 

Nyt fra Kina

Hej til alle i Åbenkirke (17.6.2010)

 

Håber at I har det godt og er taknemlige over hvad I har oplevet den sidste måned.

Vores team var ude på en bjergtur for at aflevere materialer til et vand projekt. Dette sted ligger 12 timers kørsel fra Kunming og er et meget fattigt og tørt område. I år har Yunnan oplevet den værste tørke i 60 år og det har gjort livet svært for mange. Vi har længe villet hjælpe med materialer til denne landsby. De vil selv bygge en cisterne forbundet med vandrør der tapper en lille kilde langt derfra. Selvom der er besværligt at arbejde i dette område pga. korruption og førfølgelse, har vi tidligere oplevet hvordan vi lige er kommet i rette tid til at opmuntre og hvordan Gud har givet dem drømme som holdt modet oppe.
For to uger siden blev vores elever færdige med deres trænings førløb og det blev fejret med en fest med lækker stærk mad. En af dem fortalte om hvordan Jesus havde givet ham en nød for sin hjemegn og at han vil tilbage og hjælpe med at bygge menigheden op. De andre bliver forsat i byen og arbejder og hjælper til med ting i tjenesten. Måden vi træner folk på er gennem livstils efterfølgelse. De bor hos vores medarbejdere et år hvor de får undervisning, hjælper med at række ud til de fattige på gaden. Står for undervisning af ungerne i børnekirken og bliver sendt på missions ture ud i bjergene. I år var der 5 som fuldførte forløbet og vi vil gerne fremelske dem til at blive resurcestærke mennesker der tjener andre i kraft af deres kald og med hjertet i trofasthed. . Det tager tid at bygge gode medarbejdere op.
Ang vores gade arbejde. For nogle ugersiden kom de i kontakt med en mand som var meget syg og levede af hvad han kunne finde i skraldedyngerne. De tog ham hen på en klinik hvor lægerne fastslog at hans lever var ødelagt pga. druk. Vores medarbejder JL gav ham mad og fortalte ham om Jesus og hvad Han har gjort for os. Manden blev berørt af det og kom til tro. Manden var glad og taknemlig over at komme til at kende Jesus. JL og ham bad sammen, men 2 dage senere døde han. Vores medarbejder havde det meget svært med at manden døde, men efter at ha tænkt over det kunne han se Guds store nåde i at denne mand kom til tro på Jesus som det sidste i sit jordiske liv. Som der står at der bliver stor glæde i himlen over en synder som omvender sig.
På det personlige plan, nyder jeg igen at være sammen med min forlovede Lorraine. Jeg kom til Danmark sidst i Maj og sammen forbereder vi vores bryllup. Vi skal vies i Kirke i byen, Kolding hvor Jens Peder fra Åbenkirke skal tale og Jakob Viftrup vier os. I er velkomne til receptionen. Det sker fredag d. 9 Juli kl. 13.30.

Go sommer, tænk på hvem du kan gøre noget for i de kommende dage. Mennesker har brug for at se det håb vi har!

smil fra Henrik Eg
Hej Åbenkirke.
Denne måned har blandt andet stået på at flytte vores internationale menighed ind i nye lokaler, som vi har været på jagt efter længe. Vi er nu i nogle større og bedre lokaler med plads til at vokse i. Denne internationale menighed har jeg været med til at lede i 11 år. På nuværende tidspunkt er vi 3 der leder den sammen. Da jeg kom hertil var vi mellen 10 og 15 hver uge. Nu er vi 220 voksne og 60 børn. Denne gruppe er blandet med folk fra omkring 30 nationer, hvor mange er i en eller anden form for tjeneste her og andre studere eller arbejder i byen. Kort sagt tjerner stedet som en opmuntring og netværk bygges her. Vi har oplevet mange stærke ting her og tror på at vores Far vil forvandle byen.
I denne uge flytter vores kinesiske husmenighed over hvor vores medarbejdere bor. Det sidste års tid har den været i mit hjem. Vores medarbejdere leder den sammen med os, men de taler mere end vi gør.
Denne uge er et af vore teams kommet tilbage fra en bjergtur, hvor de var ude at opmuntre og tale i landsby menigheder. Det er ret intenst når de er ude mange timers rejse på jordveje og få vaske muligheder. Der er tørke her og stor mangel på vand. De kom glade tilbage og fortalte om hvor ivrige Yi bjerg folkene var for at høre på budskabet. Nogle gik langt til fods for at være med. Et af vidnesbyrdene var en gammel dame som de havde bedt for sidste gang med migræne var blevet helbredt og havde ikke hovedpine siden den gang. Det var herligt og hun fortalte det med glæde. En af medarbejdernes kæreste var med ude i bjergene for første gang. Hun havde haft det dårligt og følt sig svag i kroppen 2 uger op til turen. Ude i bjergene havde hun det godt og kalrede sig fint selv om de havde et hårdt program. Vores Far giver os styrke og det er dejligt at opleve.
Jeg er i skrivende stund ved at pakke ting i min lejlighed som skal opbevares hos venner det næste års tid. Jeg kommer snart til Danmark på en 1 års orlov. Den 9 juli skal Lorraine og jeg giftes og vi glæder os vildt meget. Dette bliver min første orlov som sådan hvor jeg er væk fra Kina i længere tid. I de 14 år jeg har været her er det længste tidsrum hvor jeg har været væk 3 mdr. Det var da min far fik en blodprop for nogle år siden. Arbejdet forsætter som hidtil. Todd og hans familie som jeg arbejder sammen med, leder det selv sammen med kineserene det næste år.
Vi har lige så meget brug for jeres forbøn og gaver til arbejdet som før, til at oplære og sende elever og medarbejdere ud i bjergene, bygge menigheder og hjælpe de fattige samt andre vigtige ting vi er i gang med her i Yunnan.
Vi ses snart, smil fra Henrik Eg, Kunming 29.C

 

Hej Åbenkirke (18.5.2010)

Denne måned har blandt andet stået på at flytte vores internationale menighed ind i nye lokaler, som vi har været på jagt efter længe. Vi er nu i nogle større og bedre lokaler med plads til at vokse i. Denne internationale menighed har jeg været med til at lede i 11 år. På nuværende tidspunkt er vi 3 der leder den sammen. Da jeg kom hertil var vi mellen 10 og 15 hver uge. Nu er vi 220 voksne og 60 børn. Denne gruppe er blandet med folk fra omkring 30 nationer, hvor mange er i en eller anden form for tjeneste her og andre studere eller arbejder i byen. Kort sagt tjerner stedet som en opmuntring og netværk bygges her. Vi har oplevet mange stærke ting her og tror på at vores Far vil forvandle byen.
I denne uge flytter vores kinesiske husmenighed over hvor vores medarbejdere bor. Det sidste års tid har den været i mit hjem. Vores medarbejdere leder den sammen med os, men de taler mere end vi gør.
Denne uge er et af vore teams kommet tilbage fra en bjergtur, hvor de var ude at opmuntre og tale i landsby menigheder. Det er ret intenst når de er ude mange timers rejse på jordveje og få vaske muligheder. Der er tørke her og stor mangel på vand. De kom glade tilbage og fortalte om hvor ivrige Yi bjerg folkene var for at høre på budskabet. Nogle gik langt til fods for at være med. Et af vidnesbyrdene var en gammel dame som de havde bedt for sidste gang med migræne var blevet helbredt og havde ikke hovedpine siden den gang. Det var herligt og hun fortalte det med glæde. En af medarbejdernes kæreste var med ude i bjergene for første gang. Hun havde haft det dårligt og følt sig svag i kroppen 2 uger op til turen. Ude i bjergene havde hun det godt og kalrede sig fint selv om de havde et hårdt program. Vores Far giver os styrke og det er dejligt at opleve.
Jeg er i skrivende stund ved at pakke ting i min lejlighed som skal opbevares hos venner det næste års tid. Jeg kommer snart til Danmark på en 1 års orlov. Den 9 juli skal Lorraine og jeg giftes og vi glæder os vildt meget. Dette bliver min første orlov som sådan hvor jeg er væk fra Kina i længere tid. I de 14 år jeg har været her er det længste tidsrum hvor jeg har været væk 3 mdr. Det var da min far fik en blodprop for nogle år siden. Arbejdet forsætter som hidtil. Todd og hans familie som jeg arbejder sammen med, leder det selv sammen med kineserene det næste år.
Vi har lige så meget brug for jeres forbøn og gaver til arbejdet som før, til at oplære og sende elever og medarbejdere ud i bjergene, bygge menigheder og hjælpe de fattige samt andre vigtige ting vi er i gang med her i Yunnan.
Vi ses snart, smil fra Henrik Eg, Kunming 29.C
 


Hej Åbenkirke

 

Det hjælper at at være fleksibel og forberedt på lidt af hvert her i Kina. Vi oplever tit at folk ringer og vil have os til at be for deres situation, lige fra familie, til forretnings og sygdoms problemer. Godt at at de ved at i menigheden er der hjælp at få.

For nylig er vi begyngt at holde børnekirke i mit hjem, da stedet hvor hvor vores kinesiske samling forgår er for lille, så medarbejderne tager børnene hen til min lejlighed og holder børnekirke. Børne er lidt generte ret typisk her i Asien men søde og gode til at huske budskaberne. Inden jul holdt vi 3 kinesiske mødesteder hver uge, men da vi ikke kan mødes i et af de steder på nuværende er vi gået tilbage til 2 mødesteder men hvor der også kommer folk fra det tidligere tredie møde de har bare længere til stedet nu og så er det godt pakket.

I sidste uge havde vi sendt vi en gruppe medarbejder og elever ud i bjergene. De var ude for at dele mad og medicin ud til spedalske som har meget lidt med omverdenen at gøre. De er utroligt glade når vores medarbejdere kommer. De fleste af dem er forskastet endda af deres egne familier, så besøg betyder meget for dem. På samme tur var de også ude for at opmuntre og undervise nogle bjergfolk som har været under en del pres fra de lokale myndigher og fået deres bøger konfiskeret. Om dagen hjælper medarbejderne folk med deres markarbejde som fordet meste foregår med håndkraft og om aftenen samles folk til møde. De mødes i forskellige hjem da der bliver holdt øje med dem.  Guds rige kan ikke stoppes, og de som har holder fast oplever at Han er med dem i alt.

 

Ellers går min tid med at lede møder, undervise elever  og sammen med vore medarbejdere at nå ud til flere mennesker og opbygge vores netværk.

 

Tak for jeres hjælp i arbejdet her. Det betyder meget!

 

smil fra Henrik

Åbenkirke Kina 

Nyt fra Zambia

Kære venner i Herning

 

Vi skylder at sende jer lidt nyt fra disse kanter.  Vedhæftet er et lille brev med fotos.

 

Vi har mere end nok at se til. Ofte besøg af folk, som relaterer til os på en eller anden måde. Der er mange historier, jeg kunne fortælle om det.

 

Imidlertid er det nok nødvendigt at jeg skriver lidt personligt til jer om mig selv. – I ved gennem mit skrevne vidnesbyrd tidligere at jeg oplevede et stort mirakel fra Gud, da Han helbredte min ryg og en anden skavank, som læger ikke engang kunne finde ud af, hvad var. Vi er derfor blevet ved med – og bliver ved med – at tro Gud for Hans indgreb også med andre fysiske problemer.

 

For mange år siden fik jeg i Zimbabwe en prostata operation, som ikke længere er virkningsfuld. I 2006 sagde vores danske læge til mig, at jeg nok måtte indstille mig på en gentagelse af den operation. Nu er der gået tre år siden. Men problemet med vandladning er forøget, og for nylig har jeg haft store smerter. Så sent som i dag, hvor jeg bare måtte ligge på gulvet med sveden perlende på kroppen pga smerten i underlivet. Så det er en smertelig forværring af min situation. Og vi må nok (fortsat) bede om enten guddommelig helbredelse, eller at der ikke skal opstå nogle akutte problemer før vi kommer til Dk i august.

 

En anden operation jeg gennemgik for mange år siden på grund af en slem knæ skade, giver også problemer. Vi ved ikke helt, hvad det er, og vi ved heller ikke, endnu om man kan gøre noget for det.

 

Jeg er i forbindelse med læge Holmsgaard i Thyborøn om min situation, og jeg regner med en vejledning fra ham. Der skal nok bestilles tid til operation før vi ankommer i Dk, hvis dette er muligt.

 

Jeg har lige læst om en Herrens tjener i New Zealand som blev ved med at tjene i missionsarbejde til han var 94 år. – Det er inspirerende at læse den slags beretninger, og vi er slet ikke parat til at lægge ”uniformen” fra os. Der genstår stadig meget af ”bjerglandet” som skal indtages.

 

Vi er bare så taknemmelige for jeres støtte i forbøn og i jeres kærlighed til os. Vi glæder os altid over breve fra den ene eller den anden af jer i menighederne.

 

Med kærlig hilsen til jer alle

Clara Marie og Peter

 

Hent nyhedsbrevet her

 

Nyt fra Zambia

Kære venner og forbedere

 

Det sker sikkert mange steder i verden. Men jeg synes det var værd et stop på vejen hjem fra en dags undervisning i en Kitwe menighed i februar. Hvilken kraft et lyn kan have. Al væske i træet eksploderer på et øjeblik og sprænger træet i stumper. Men her er et andet resultat af regntidens lune og alvor.

Den 14. februar kørte Lene og jeg sammen  med to pastorer til Malawi. Ved 21 tiden nåede vi Samuel og Hannah’s hjem i Lilongwe. Clara Marie havde været til hjælp for Hannah siden januar, da vi var på familiebesøg samme sted. Hannah havde bedt om en snarlig fødsel, da hun var noget besværet. Normalt nok. Lene havde bedt om, at vi lige skulle nå til Lilongwe før fødsel af den lille ny. Og søndag morgen den 15. nedkom Hannah med MICHELLE MARIE (tv) ½ time efter hun kom på klinikken.  Hun var hjemme samme aften igen. Den anden lille pige er Jennifer, som nu er 2½ år. Både Caleb (5 år) og Jennifer er  begejstrede for deres lille søster. (th) Simon, Caleb og Jennifer. (på besøg fra Danmark i januar sammen med Rakel) 17 af deres adopterede børn var på kost skole, men de øvrige 8 besøgte vi flere gange og havde leg og lektielæsning med dem.

 

I to uger havde vore to brødre fra Zambia, Prosper og Isaac travlt med besøg og undervisning både i landsbyer og i Lilongwe. Vi var vidne til at den største menighed i Lilongwe flyttede til nye lejede lokaler, hvilket skete delvis som resultat af Eugene’s betjening af arbejdsstyrken på omkr 80 mennesker på det sted, og ejeren fik på hjerte at give os deres samlings lokale på ubestemt tid.

 

Eugene og Jean, Lilongwe.  Sammen med Eugene og vore brødre fra Zambia oplevede vi nogle samlinger, hvor Guds Hellige Ånd tog fat i menneskers hjerter med overbevisning om synd of efterfølgende bøn for frelse og udfrielse. Det var en særlig glæde at møde nogle af dem, som vi tidligere har bedt for. Sidste år bad vi for en mand, som havde lunge kræft, hvilket han senere ved scanning fik bekræftet var forsvundet. Flere nye menigheder er blevet etableret i landsbyerne længere væk fra byen. Mange mennesker oplever at Jesus gør hele forskellen i deres liv.

 

I en weekend kørte vi de 320 km til Mzuzu,  hvor ægteparret her (Simon og Patricia Nyasulu) arbejder med menighedsplantning sammen med et andet ægtepar, som også blev uddannet på Kaniki Bible College. Ledere fra over 15 forskellige kirker samles til bøn 5 dage om ugen fra kl 05 om morgenen og beder om vækkelse og enhed i Kirken. Clara Marie og jeg havde lederpleje med samtale, rådgivning og forbøn med alle leder parrene.

Marts kom, og vi måtte tilbage til Zambia, hvor vi havde planlagt en uges tjeneste i Chipata, hovedstaden i Øst Provinsen, og nogle landsbyer omkring. Her (tv) er vi i en landsby, hvor folk havde ventet og ventet på os, og lydhørheden, når Guds Ord på en enkel blev forkyndt var mærkbar.

Her (th) beder vi for folk som ivrigt søgte Gud for tilgivelse og Helligåndens Kraft til at leve et liv i lydighed mod Kristus og Hans Ord. (Peter taler tolket af Isaac)   Clara Marie (th) var engageret i et lovsangs- og tilbedelses seminar i 5 dage, og pastor Isaac udstedte derefter fine certifikater til hver af deltagerne, som havde været til stede ved alle samlinger. Kun de, vil nu have adgang til at lede menigheden i lovsang.

 

I den kommende weekend skal vi til Solwezi og tale til ledere lørdag og menighed og ægtepar ved 2 samlinger søndag. I hører snart fra os igen.  

 

Med kærlig hilsen

Clara Marie og Peter

 

Nyt om Rumænien

Kære Venner og Forbedere

 

Tak for jeres forbøn og tanker for den første missionstur, som har været til fængslerne, hvor Thorkil ikke har været med. Tak, at I fortsat vil være vores bagland og støtte arbejdet, uden jer kan det ikke lykkes. Tak for jeres store trofasthed overfor dette arbejde. Må Gud velsigne jer alle.

 

Kærlig hilsen

Sonja 

 

Fra bestyrelsen -

Arbejdet fortsætter... Visionen som Thorkil Jørgensen fik for de mange år siden og som han førte ud i livet med stor iver, trofasthed og kærlighed er stadig intakt.

Den første tur med besøg og undervisning i de to fængsler er lige gennemført med stor velsignelse for vore venner i Rumænien. Det er med stor taknemlighed at vi kan sende det første nyhedsbrev ud om en vellykket tur.

Den næste tur er planlagt med afgang den 27. marts med Karsten Møller som turleder.

Olav Nørgaard er gået ind i opgaven sammen med sin rumænske hustru Eunicia med iver og de har investeret personligt i køb af en bil, som fremover vil være den bil de forskellige grupper kører til Rumænien i.

Vi arbejder med at præsentere beretningerne fra turene på en mere informativ måde. Denne gang har vi vedhæftet en PDF-fil og det samme kan ses på dette link: http://magazine.rescue-mission.dk/  I må meget gerne komme med konstruktiv kritik :-) til e-mail adressen Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bestyrelsen består af følgende personer:

Olav Nørgard, Sonja Jørgensen, Michael Vigsø, Christian Schmidt, Karsten Møller, Hening Larsen og Finn Ravn-Hansen.

 

Vi har stadig brug for DIN forbøn og støtte til arbejdet.

Gaver til fængselsarbejdet i Rumænien kan indsendes på konto 1569 – 532 3452

 

Med venlig hilsen

Finn Ravn-Hansen

 

 

 

Nyt fra Grønland

Kære Missionsvenner!

 

Efter godt en måned i Danmark, og en måned hvor mødeaktiviteten i Missionshuset har ligget stille, er vi nu tilbage igen. Ria rejste til Nuuk, d. 29. juli, for at tage uddannelse, og skal være der til midt i december. Sara har trofast været i gang i menigheden fra august.

 

Vi kom tilbage d. 15. August. Vores første opgave var, at gøre klar til 2 møder med Hans og Inge Berntsen fra Danmark. Sara havde lejet Forsamlingshuset, og fået møderne annonceret i radioen, og Elmo måtte byen rundt og hænge plakater op. Hans og Inge ankom, d.18. om eftermiddagen, og skulle ha første møde om aftenen. Ca. 80 personer kom og var med til mødet. Flere gav til kende ved håndsoprækning, at de ønskede at få Jesus ind i hjertet, og mange fik forbøn for forskellige lidelser.

 

Anden aften oplevede vi stor åbenhed. Langt over 100 mennesker kom til mødet, og flere unge hentede deres kammerater under mødet. Mange oplevede Guds kraft i deres liv. Hans og Inge rejste videre om onsdagen, men havde været glade for besøget her. Sammen med Elmo nåede de også en sejltur med Mathias, hvor de så flere store pukkelhvaler, indtil 50 m. fra båden, et imponerende syn.

 

Onsdag aften havde vi bøn og lovsang her i Missionshuset. Vi var ikke mange 8 personer, men vi har et godt fællesskab og mærker Åndens nærvær.

 

Søndag var vi 9 samlet til Gudstjeneste også en skøn søndag. Vi kunne godt ønske, de mange fra Forsamlingshuset ville finde vej hertil. Vi beder for dem, at Gud ved sin Ånd vil drage dem til Kristus. Mandag var der så blevet tid til ledermøde sammen med Sara. Der blev lavet program for september. Vi snakkede lidt om tidspunktet for Gudstjenesten kl. 11 var godt nok. En har givet udtryk for, at det var bedre at samles om aftenen. Sara mente, at det var prøvet, der kom ikke flere om aftenen, så vi blev enige om at arrangere 2 cafe aftener fredag, i stedet for at lave om på Gudstjenesten.

 

Torsdag eftermiddage vil vi invitere børn til børnemøde , Eva fra Menigheden har lovet at hjælpe os med tolkning. Hun er også meget dygtig til håndarbejde, og vil gerne lære børnene at lave kreative ting, så det glæder vi os meget til at komme i gang med.

 

- Vil I bede for de mange, der ved håndsoprækning i Forsamlingshuset, ønskede at få Jesus ind   i hjertet.

- Bed for Menigheden, at kærligheden må sejre over fortidens splittelser.

- Bed for de nye tiltag. Børnemøder – fredagsaftener.

- Bed for Sara og hendes drenge.

- Bed for Ria i Nuuk og hendes familie her i  Aasiaat. Det er svært at være væk fra sine børn       og ægtefælle i så lang tid.

- Bed for os, at vi må få visdom fra Gud til at tænke, tale og handle ret.

 

Mange kærlige hilsner

 

Birgit og Elmo

 

Nb. I denne uge blev huset velsignet med en ny opvaskemaskine. Tusind Tak.

En af de nærmeste dage påbegyndes arbejdet med nyt tagpap, hvilket bliver rigtig godt at få i orden.

Septembers Bibelord

Matt. 11 vers 28: "Kom til mig, alle I, som er trætte og tynget ned af byrder- og jeg vil give Jer hvile. "

 

 

Nyt fra Zambia

Kære venner

 

Det er som om vi har været i en ubåd, og lige nu dukker op gennem havets overflade, når jeg tænker på vor mangel på breve i længere tid. Er det nok at sige undskyld?
I ved, at jeg underviste i 12 uger på KBC og havde over 70 undervisningstimer med alt hvad dertil hører af forberedelse, retning af opgaver osv. Så maj, juni og juli var tæt belagt. 
Ind imellem havde vi nogle menighedsbesøg, hvor vi talte. En speciel søndag i vores egen kirke, hvor jeg havde talt om "Opstandelses kraften", var der 5 som vi kunne give en bibel efter deres overgivelse til Kristus. Det er altid en ubeskrivelig glæde, når nye mennesker bliver mødt af Kristus.


En dag i juni fik jeg besøg af en "Trojansk hest". På et øjeblik havde jeg mistet AL min korrespondance på Outlook i de seneste 4 år og hele mit adresse kartotek.
Jo, jeg havde/har et aktivt antivirus program. Men alligevel! – 
Det vil være en hjælp for os, hvis vi kan få e-mail adr. på alle der har lyst til at få vores nyhedsbreve tilsendt.


En nat i juli vågnede jeg op til fossende vand fra taget. Det er tørtid!! - Vores el-varmtvandsbeholder var rustet igennem og sprunget op. Næste dag fik jeg købt en ny - den eneste på lager hos fabrikanten - TAK, Jesus!
Lige nu er vi på 2 betydningsfulde ugers ferie i Siavonga (Zambia) ved Kariba søen. 
2 uger efter vi kommer hjem, skal vi på tur til Uganda, sammen med 2 pastorer. Vi glæder os til et spændende program.


Tak for forbøn for vor tjeneste og rejsen til Uganda gennem Tanzania og Kenya.

 

Med kærlig hilsen, 
Clara Marie og Peter

 

 Nyt fra Kina

Billeder Henrik & jordsælvsområdet i Kina

 
Den sidste uge har vi været ude i det jordskælvramte område. Mange folk er blevet forflyttet og bor nu i teltlejre. Vi har set mange steder med alvorlige skader på husene og nogle små byer der er næsten helt smadrede, forfærdeligt! Der har været mange muligheder for at dele nødhjælp ud, i form af ris, madolie, vand, mælkepulver, myggegift, presseninger til at bygge telte af og soveposer. Vi har besøgt mange steder og folk kommer hen til os og fortæller om deres børn eller forældre som de har mistet, det er meget svært. Det har været godt at kunne be for folk midt i deres nød og opleve at Gud er nær midt i det hele.
Der er nogle stærke vidnesbyrd i forbindelse med jordskælvet. En gruppe kristne var samlede til et møde. Midt i mødet var der to biler der kørte i hinanden udenfor, så de løb alle ud af bygningen for at hjælpe de tilskadekomne, idet de alle var ude kom jorskælvet og lokalet de var i faldt sammen, men fordi de alle var udenfor kom igen af dem noget til!
 
I epicenteret af skælvet var et kristent ægtepar som var lærere på en skole. Da det ramte falt deres klasseværelse ikke sammen og dem og deres elever var uskadte. Alle andre skoler i det område faldt sammen og mange elever og lærere mistede livet. Husk at deres sokle var i hjertet af jordskælvet. Et andet sted var en bilfuld kristne på vej hen til et af de hårdest ramte områder, pludselig går motoren i stå og vil ikke starte. De arbejder hårdt og længe på at få bilen igang igen men den vil ikke. Senere kommer jordskælvet og de regner på tiden der er gået og hvis ikke bilen var gået i stå, ville de være blevet knust at dem mange stenskred der ramte byen de var på vej til.
Den næste ugen vil vi focusere på at besøge folk i flytningelejre og lege med børnene og give dem bolde og malebøger og farver så dele kan få deres oplevelser og traumer udtrykt. Vi ber om gode muligheder for at tale med folk og be for dem, vi tror på at håbets Gud kan og vil røre ved dem midt i deres sorg.
Tak for jeres forbøn og pengegaver til de nødstedte.
 
Kærlig hilsen
Henrik
 
P.S gruppen af mennesker der står ved nødhjælpen, er en del af de overlevende fra en bjerglandsby hvor 27 personer omkom. De her slap hvad de havde og løb for livet. 
 

Nyt fra Kina

Hej igen

 
Lige en hurtig hilsen inden jeg går i seng. Idag var vi ude i jordskælvsområdet og så mange ødelagte huse. Mødte mange som var flygtet fra hus og hjem og havde mistet børn, mor, far og slægtninge. De var ikke bare jordskælvet der ødelagde ting men også de mange kraftige stenskred som knuste bygninger og store dele af nogle mindre byer. Dagens højdepunkt var nok at nogle fra teamet bad for en mand der havde mistet sin søn og selv en ikke troende kinesisk dame som var med som frivillig hjælper blev så berørt og græd. Midt i en tragedie kan man blive overvældet af Kongens nærvær. Hun fortalte senere at det havde været stærkt. Der er megen nød, hæren gør meget for at afhjælpe folks umiddelbare behov. Vi delte mad og soveposer ud i eftermiddags, til en gruppe på omkring 100 personer de sagde at 29 var døde i deres landsby.
Tak for jeres forbøn, vi føler os trygge selvom at der er rygter om flere kraftige efterskælv. Der var et på 5,2, i nat men vi mærkede det ikke da vi sov.
 
Kærlig hilsen
Henrik

 

Nyt fra Kina  

Vi er kommet op til Chengdu idag, det er 2 timer fra det værst ramte område, idag har vi snakket med venner som har været ude at dele nødhjælp ud, de var meget berørte over det de så, masser af sårede mennesker og folk som ikke har noget at at bo i. flygtninge lejre er ved at dannes. Imorgen skal vores gruppe ud at dele soveposer og pressenninger ud.
jeg skriver når jeg ved mere, tak for forbøn og pengegaven til nødhjælpsarbejdet!

Kærlig hilsen
Henrik
 
 

Nyt fra Zambia

Billeder fra Zambia

 
Sidst I hørte fra os var vi i Chama, yderst nord-øst Zambia. Vi nåede velbeholdne hjem aften, den 8. April. I vort fravær havde der været brug for både elektriker og rørsmed på vores ejendom, og vi mangler endnu at få vandforsyningen i køkkenet til at fungere igen. Lene har holdt øje med huset, og det meste af tiden havde vi gæster bønde i vores gæstehus, som af og til måtte nøjes med en haveslange til vask og bad. Det er imidlertid skønt at være HJEMME igen. Vi er GLADE og har det meget godt begge to.
 
I Lundazi havde Clara Marie den opgave at bede med Tina som fik et nyt møde med Jesus. Hun leder lovsang i menigheden. Om hendes mand var en kristen? – ”Han har ikke villet give sit liv til Jesus.” – Må vi besøge ham? ”Meget gerne.” Næste formiddag skulle vi finde ham på ”Castle Hotel”, hvor han arbejder. Men før vi havde spist morgenmad, kom Tina (efter ½ times vandring) og sagde, at Peter, hendes mand, var hjemme. På vel nok noget af det værste vej, vi har været på, nåede vi frem til deres hus. Inden vi forlod Lundazi var Peter en kristen. Halleluja.
 
Vores hoved opgave i Chama var at undervise og betjene omkring 50 menighedsledere fra 21 menigheder i Luangwa dalen, hvor Chama ligger. Vi var alle fire i gang fra morgen til aften i 3 dage. Det var en helt speciel oplevelse af gense mange af disse kære venner, som trofast tjener Herren år efter år under meget, meget vanskelige vilkår. Her ser I en af dem på nærmere hold. Han cyklede 40 km for at være med i Chama.
Søndag blev en rigtig festdag i Chama med stærk forkyndelse, vidnesbyrd og nadver måltid. Bænke var opstillet udenfor lokalet også så der var rigtig mange mennesker samlet til fest.
Dagen efter fik vi vore pas udstemplet på et lokalt immigrationskontor, så vi kunne køre til Malawi gennem busken ad små veje, og ikke køre til de officielle grænse poster, som ville tage mange timers ekstra kørsel. Vi var i Mzuzu i Malawi på kun 5 timer, hvor vi fik en varm velkomst hos vores Zambianske missionærer, Simon & Patricia Nyasulu. Påskedag talte vi i hovedmenigheden i Mzuzu, og havde i ugens løb mange samtaler med forbøn og udfrielse af folk, som var knyttet til menighederne . Adskillige nye mennesker fandt Jesus som FRELSER gennem den uge. Vore to brødre fra Zambia dannede team, som Clara Marie og jeg også gjorde.
 
Næste og sidste tjeneste sted var i Lilongwe, hovedstaden i Malawi, hvor vi tjente sammen med Eugene og Jean Chinunga, Zambianske missionærer fra ACZ. De har en særlig nåde fra Gud til at nå mennesker fra alle samfundslag med Guds Ord om FRELSE og UDFRIELSE og HELBREDELSE. Vi så med stor taknemmelighed, hvordan mennesker var blevet hjulpet af Jesus. Og i de to uger, vi tilbragte i Lilongwe, var der program på næsten hele tiden med at bede for mennesker og betjene ledere med Guds Ord og vejledning.
Clara Marie og jeg boede hos Samuel og Hannah, her sammen med Geoffrey og Mixon, vore team members fra Zambia og Clara Marie.
 
Jennifer Kayuni (1½ år) som ses nedenunder sammen med Hannah, vores yngste datter, er ikke længere vores yngste barnebarn, idet David og Mette fik tvillinger den 26. Marts, Mads og Marie.
 
Her er alle 29 Kayuni familie medlemmer. På vores sidste dag i Malawi kørte vi alle sammen til Lake Malawi og havde leg og sjov i søen i flere timer.
 
Clara Marie og Peter sammen med vore to værdsatte team members, Geoffrey Mwape og Mixon Mwanza ved Malawi søens bred. Ingen af de to brødre havde nogensinde tidligere været i Øst provinsen af Zambia, i Malawi, og ej heller har de før set et ”hav”. Alle havde en speciel vidunderlig dag og for os en fin afslutning på over 5 ugers tjeneste. Til slut et billede af Samuel og Hannah ved et af deres nye huse for børnene og en minibus Samuel lige har købt for bl.a. skolekørsel .
 

Med kærlig hilsen fra

Clara Marie og Peter


 

Kontakt:

 

Jens Peder Pedersen

Præst

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  tlf. 28 10 37 01

Hvem er vi?

Navnet siger det hele... Åbenkirke.
Vi er en åben kirke for alle. Om du er single eller gift med eller uden børn, ung eller gammel, uanset hvor du er fra eller hvad du har gjort er åbenkirke.dk for dig. Vi vil gerne invitere dig til at kontakte os eller mød os til et af vore mange arrangementer i herning. Læs mere