Åbenkirke - Nyheder

”Med livet som indsats”

af Claus Elgaard– journalist, studievært og

Nyt fra Zambia.

Vore forventninger til Guds tilstedeværelse og velsignelse over vore tjenesterejse til MOZAMBIQUE i juli måned var store. Vi skulle medvirke ved en konference i Chimoio, hvortil folk ville komme fra de nærmeste menigheder. Vi havde dog repræsentation fra Nampulu, som ligger to dagsrejser mod nord, hvor nye menigheder er blevet oprettet i de sidste par år.

Forældrene til 3 drenge var uddannet på Kaniki Bible College. De er begge døde de seneste par år. Den ene af en hjernesvulst. Elijah og hans to brødre bliver nu hjulpet af kirken med skoleudgifter og andet.

Den sidste dag på konferencen, hvor vi alle 4 på vores team tjente med, havde en speciel karakter idet vi oplevede en stærk bekræftelse af Helligånden og mange blev fyldt af Guds Ånd og talte i tunger for første gang i deres liv. Der var stor glæde og begejstring.
Altid er vi omgivet af børn i alle aldre. De fleste kvinder bærer en lille på ryggen.

Efter 1 dags hvile tog vi ud til menighederne i landsbyerne. Det er altid en oplevelse. Sidste gang vi var der så vi en døende lille pige få sit liv tilbage efter en hård kamp i bøn. Jesus er stadig OPSTANDELSEN og LIVET når vi tror Hans Ord. Vi blev klar over at pigens død var søgt af den lokale witch doctor i området. Jesus var den suveræne. – Da vi kom på besøg denne gang i Chikaka var den selv samme hekse doktor blevet en kristen. Pastor George fra Gondola menigheden brændte alle hendes remedier efter at hun var kommet til tro og havde omvendt sig. Hun er Mor til den lokale pastor. Hans Far er også en kristen. Hun kom op under et af møderne og bekendte sin tro på Jesus som Guds søn.
 

I Chigeda landsby kirke, talte Joel Mhango en eftermiddag. Vi har tolk på, da vi ikke taler Portugisisk eller Swahili. Lige efter hans gode budskab kom en yngre mand næsten løbende op foran i kirken og knælede ned højlydt grædende. Han var i dyb indre nød over sin synd, som han senere bekendte for menigheden. Det viste sig at han var den lokale pastors søn, og at han havde levet et dårligt liv i oprør og anden synd. Hans spontane respons på Evangeliets sandhed havde den virkning at mange andre søgte Gud den eftermiddag. Vi havde travlt med at bede for mennesker, som ønskede hjælp fra Gud vor Far.

Så er det tid at slutte. Med kærlige hilsener til alle vore venner i Danmark og med tak for forbøn og gaver.

Clara Marie og Peter

Kære venner fra Åbenkirke.

Jo så er sommerferien slut hos jer og de fleste af jer er tilbage i hverdagen igen. Vi håber at i alle havde en god ferie og at i er tilbage med fornyede kræfter.

Hos os er der stadig ferietid. Jabulani er lige nu meget stille. Der er kun ca. 7 børn hjemme, da de er i eksamensklasser og har ekstra undervisning. Der er også 2 tanter, som er sammen med dem i et af husene. Alle andre afdelinger af børnebyen er lukket og alle medarbejder er på ferie. August er vores ferietid. Som jeg skrev om i sidste brev, så tager vores børn på ferie til deres familier i denne tid. Vi havde mange hjemmebesøg fra slutningen af april til slutningen af juli og det lykkedes os også i år, at få alle sendt på ferie. Da vi for tiden har flest store børn, fik vi sendt dem af sted med lokal transport. Det var en stor udfordring for dem og noget de virkelig så frem til. Vi har arbejdet på at give dem mere ansvar og forberede dem til den tid, hvor de skal klare sig selv. Det gik meget godt og alle er fremkommet til deres feriesteder. Nu venter vi på, at de kommer igen den 2. september, så bliver der mange historier at fortælle.

Vores største opgave er at give børnene et trygt hjem mens vi arbejder på at finde et hjem for dem. Det betyder at vores anden store opgave er, at bringe familier sammen igen. Der er mange situationer hvor børnene er fangede i familie problemer. Ofte er det problemer mellem moderen og faderens side af familie. Kernefamilien og det udvidede familienetværk har været fundamentet her i Afrika. Dette for at sikre, at der altid er nogle til at tage sig af børnene, også hvis forældrene skulle dø. Det er ved at falde fra hinanden på grund af AIDS og den fattigdom som hersker i landet.

En af de sager vi havde i år, var hvor en bedstemor påstod, at faderen til de børn som er hos os, var død for nogle år siden. Børnene selv påståede at faderen var i livet. Det tog os meget tid at køre fra det ene sted til det andet, for at finde ud af hvad sandheden var. Det endte med, at børnene havde ret. Vi fandt faderen i en by 50 km herfra. Da bedstemoderen kom for at besøge børnene, blev hun ved med at påstå at faderen var død. Efter mange samtaler fandt vi ud af, at bedstemoderen havde bestemt at hendes svigersøn var død i hendes øjne, på grund af hans manlgede omsorg for hendes børnebørn. Der var så mange problemer mellem de 2 familier. Manden var blevet gift igen efter moderen til børnene var død. Den nye kone holdt ikke meget af børnene fra hans første ægteskab og de blev sent ud på markedet for at finde affald til dem selv at spise. Børnene kom ikke i skole og de var mere eller mindre gadebørn på det tidspunkt. Da bedstemoderen kom for at besøge dem, fandt hun dem sådan og hun tog hendes børnebørn med sig ud i busken hvor hun har et stykke jord som hun dyrker og overlever på.

Da vi kom i kontakt med bedstemoderen, havde hun 13 børnebørn derude og hun var selv syg. Hendes datter havde også 6 børn og gik fra en mand til mand. Hun afleverede børnene efterhånden hos bedstemoderen, da de nye mænd ikke ville have de børn fra tidligere forhold. Også datterens børn fik at vide af bedstemoderen, at deres mor var død. Sådan kunne hun overleve og klare hendes håbløse situation.

Der var en af drengene som også kom til os. Vi fik at vide at han havde mistet både mor og far. Efter nogle dage hos os så vi at drengen var meget indlukkede og når han fik mad, spiste han kun halvdelen og når han fik noget at drikke drak han kun det halve. Da vi snakkede med ham ville han først ikke åben op, men efter mange forsøg fortalte han om hans bror som han var bekymret for. Vi tog tilbage til bedstemoderen og da fandt vi ud af, at det var sandt at drengen havde en halvbror og at det var datteren som var hans mor og hun var i livet. Drengene vidste ikke, at de faktisk var rigtige halvbrødre da de bare kaldte hinanden for bror, mens de boede sammen. Så det var en alvorlig samtale, som bragte både moderen og de 2 børn, men også de andre 4 halvsøskende sammen igen og sandheden skulle fortælles. Der skulle også mange alvorlige snakke til med moderen for, at hun kunne se, at hun måtte tage sig af de børn hun allerede havde, i stedet for at løbe fra et forhold til et andet og få flere børn hver gang.

Kvinder søger sikkerhed i ægteskaber. Der er dog mange farer i denne livstil og oftes bliver situationen endnu værre af det. Her er det godt, at vi kan samarbejde med andre organisationer. Der er nogle som rækker ud til endlige mødre eller som uddanner kvinder eller giver dem finansielt hjælp til, at starte på et eller andet buisness. Men det starter med, at forstå situationen og tage en ny vej. Her skal vi tale på børnenes vegne, da de er fanget i situationen. De vil helst være i familien, men familien har ikke overskudt til, at tage sig af dem. Der er så mange knuder i relationerne, at der er brug for nogle som kommer ind og hjælper med, at se tingene på en ny måde. Det er sådan en glæde når vi ser, at de finder sammen igen og de forskellige parter kan arbejde sammen igen. Børnene er vinderne. Vi kan give dem en tryg tilværelse imens og være med til at bringe helbredelse ind i deres sjæl, sådan at de er klar til reintegrering.

Oftest er sandheden barsk, men den er altid bedre end en løgn. Det er bedre at kunne arbejde med smerten i børnenes liv og hjælpe dem med at komme videre i livet, end at de bygger på en løgn, som senere kommer frem og alt de har bygget deres liv på, falder fra hinanden igen.
Det er mange barske historier vi får at se. Men det er vores mål, at se børnene forlade Jabulani en dag som hele mennesker og med Gud i deres liv, som de kan stole på og som aldrig forlader eller skuffer dem.
 

Kærlig hilsen Ruth og Tom

Kære alle…

Børnekirken skal på rejse og i den anledning søger vi kufferter. Alle kan bruges små, store, mellem, gamle nyere, brugte, støvede, flotte, grimme… så hvis du har en eller flere stående som du ikke skal bruge, modtager vi dem gerne i Børnekirken på søndag eller senere.

Skulle vi få flere end vi har brug for, vil de blive brugt til en anden rejse. Jeg er nemlig blevet ansat i LFKU som Børnekonsulent. Derfor kommer jeg til at køre rundt i landet og har brug for flere kufferter til materialer, sager og ting til inspiration for børnearbejdere og forældre… Jeg håber du vil kigge godt efter på loft og i kælder og medbringe dine kufferter til hjælp for os.

Varme hilsner Henny

Side 1 af 28

• Første
• Forrige
• 1
• 2
• 3
• 4
• 5
• 6
• 7
• 8
• 9
• 10
• Næste
• Sidste

Genveje

• Ignite
• Midtugekirke
• Netværksgrupper
• Børnekirke
• Kalender
• Kontakt
• Nyheder

Netværk

• Podcast
• RSS
• Facebook
• YouTube
• Flickr

Hvem er vi?

Navnet siger det hele... Åbenkirke.
Vi er en åben kirke for alle. Om du er single eller gift med eller uden børn, ung eller gammel, uanset hvor du er fra eller hvad du har gjort er åbenkirke.dk for dig. Vi vil gerne invitere dig til at kontakte os eller mød os til et af vore mange arrangementer i herning. Læs mere

Flickr Facebook YouTube Podcast RSS Google Calender