Intro til Åbenkirke

Kirkeintro er et bibelstudie og et introduktionskursus til Åbenkirkes vision og formål. Det er åbent for alle interesserede og er uforpligtende. 

I en afslappet atmosfære med kaffe, spørgsmål og diskussion vil der være en kort undervisning om hvad kirke er, set fra et bibelsk perspektiv. Derudover vil der være en intro til Åbenkirkes måde at være kirke på, vores trosgrundlag, mission, værdier, mål, medlemskab og stil. Der vil også være information om de mange forskellige muligheder for at involvere sig som frivillig.

Selvom det er uforpligtende at deltage i Kirkeintro, så er det i Åbenkirke nødvendigt at have været på "kirkeintro" forud for medlemskab af Åbenkirke. 

P.g.a. forplejningen, er tilmelding nødvendig. Der er ca. 4 kursusaftener om året, og der er løbende tilmelding. Tilmeld dig ved at klikke her, eller bliv informeret omkring næste dato, når den ligger fast.

Se hvornår næste intro til kirken finder sted på oversigten over undervisningsaftener i Åbenkirke.

 

Linket nedenfor giver et indblik i det materiale, som danner rammen for undervisningen.