Tjene

At tjene Gud er at gøre lige som Kristus: Han gav afkald på position for at blive en tjener. Han var konge, men valgte at ride ind i Jerusalem på et æsel i stedet for på en hvid hest – han var tjener. Hvis vi ligesom folkemængden ønsker at tilbede den tjenende Kristus, så må vi også være villige til at påtage os hans tjenerskikkelse - ellers bliver vores tilbedelse tom.

”Stå sammen i kærlighed og vær eet i sjæl og sind. Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv. Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres. Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling: Han var lig med Gud og havde ret til at fastholde den lighed. Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død – døden på et kors. Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre. Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden og under jorden. Og alle skal erklære til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!”

Fil. 2, 2-11.

Den moderne musikindustri hylder i vid udstrækning værdier, som arbejder stik imod de bibelske værdier: ”Hvordan kan jeg blive set og hørt og få mest mulig plads?” – i Kristus-tilbedelsen handler det om, hvordan jeg kan blive en tjener.  Stjernenykkerne parkeres i garderoben – så er du på vej til at blive en lovsanger!

Fokus bliver på Kristus, fordi han var en tjener. Hvis jeg vil tilbede ham, må jeg også ønske at blive ham lig. Jeg kan altså ikke have en større ambition end at blive tjener.

I samme kapitel taler Paulus om, at der i dette Åndens fællesskab er kærlighed og omsorg.  At være en tjener betyder også at have omsorg for de andre, der er i musiktjenesten. Alle må være opfindsomme i at udtænke, hvordan de kan være med til at sikre, at de andre lykkes. Alle må være optaget af andres succes.

Tilbede

At tilbede Gud er den mest naturlige reaktion på min taknemmelighed over for den nåde, jeg har modtaget som en troende.

 Gud har gjort os i stand til at elske ham, fordi han elskede os først han søger aktivt vores tilbedelse (Joh. 4, 23-24), og vi opfordres til som fællesskab at tilbede ham (Ef. 5, 19 + Kol. 3,16). Et vigtigt græsk ord for tilbedelse er Proskyneo (Pros= til; kyneo=kysse) betyder: ”At give håndkys mod en gud, at kaste sig på sine knæ, kysse jorden i ærbødighed”. Den hebræiske oprindelse: ”Bøje sig ned i respekt og tilbedelse ”.

Med Jesu ord til kvinden i Johs 4 hæver ordet sig fra at blive en rituel tilbedelse på et bestemt sted eller i en bestemt bygning til at blive en indre tilbedelse, som foregår i ånd og sandhed.

Men den nytestamentelige menighed beholder storheden i tilbedelsen – menigheden priser Gud for hans herlighed og magt, hans nåde og retfærdighed. Flere steder i NT finder man tekster, som har en storhed og lyrik i deres opbygning:

”Hvem kan lodde dybden af Guds rigdom, visdom og indsigt? Ingen kan udgrunde hans beslutninger eller forklare hans handlemåde. Hvem har indsigt i Herrens tanker? Hvem kan være hans rådgiver? Hvem giver nye rigdomme til Gud? Står Gud i gæld til noget menneske? I Gud har alt sin begyndelse, sin eksistens og sin fuldendelse. Han tilhører æren til evig tid. Amen.”

 Rom. 11, 33-36.

”Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte. Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham. Han er leder for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder..” 

Kol. 1, 15-18.

WOW! Skal vi lave sange på de her tekster???

Sammenfattende kan man sige, at der sættes turbo på lovsangen med Jesu komme og alt det, han har gjort for os! Vi tilbeder med en personlig intensitet og dybde, og vi sætter alle sejl til, ligesom David gjorde det i den gamle pagt i for eksempel

1. Krønikebog 25, 6-31.

Træne

At træne andre er en helt naturlig ting i menighedsfællesskabet. Vi har selvfølgelig vidt forskellige forudsætninger for at kunne gøre det, men alle har noget at give til helheden:

”Når I kommer sammen, så bør I hver især komme med noget, der kan styrke fællesskabet.”

 1. Kor. 14, 26.

”Hvad du har hørt af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at undervise andre.”

 2. Tim. 2, 1-2.

Tanken er jo, at vi hver især rummer noget af Kristus, og dermed har vi alle noget at give til andre. Hvis man er meget betroet, kan man give meget, hvis man er lidt betroet, kan man stadig give af det lidt, man har. Har man for eksempel først én gang stået på en scene, har man allerede lidt erfaring, man kan give videre til den, der aldrig har optrådt. Hvis man er en velbevandret musiker, har man meget at give af til den uprøvede.

”Både de selv og deres slægtninge, i alt 288 mænd, var uddannet i at synge og spille til Herrens ære. Hvornår, de skulle gøre tjeneste i templet, blev afgjort ved lodtrækning, uden hensyntagen til alder og erfaring.”

1.Krønikebog 25, 7-8.

Alle sangere og musikere havde en vis uddannelse/kunnen, da de kom til tjenesten, men de lå på vidt forskellige niveauer. De meget erfarne og de mindre erfarne musikere arbejdede sammen side om side, og på den måde fandt en konstant oplæring sted.

”Det vand, jeg giver, bliver som en kilde, der vælder frem med evigt liv.”

Joh. 4, 14.

Vi bliver som springvandskanaler, der altid har noget forfriskende at byde på i forhold til vores omgivelser!

Samtidig må vi konstant være parat til at være under træning, at dygtiggøre os inden for vores område og lære noget af andre. Det er en grundlæggende tanke i Åbenkirke, at vi lærer af at arbejde i teams. Der bør være en ivrighed og en lyst til at udforske muligheder sammen.

”De, der modtager undervisning i Guds ord, bør dele alt godt med dem, der underviser dem.”

 Gal. 6,6.

Målet beskrives fremragende sådan:

”I trofasthed over for sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.”

 Ef. 4, 15-16.

Det er netop det, træningen består i: At udføre sin specielle opgave samtidig med, at man hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed!

                                                                                                                                                            Tjenesteteamet, april 2010.