Tilbage til oversigten

Netværksgrupper for alle

Gudstjenester er skønne udtryk for kirkefællesskabet om mødet med Gud.

Og den daglige efterfølgelse af Jesus kan komme til udtryk på mange måder.

En af de helt oprindelige, som vi læser om i det nye testamente er “Netværksgrupper”.

Indrømmet: ordet er ikke brugt i de græske grundtekster. 🙂 Men beskrivelsen af disciplenes møde med hinanden i løbet af ugen hjemme i hjemmene, den finder vi til gengæld beskrevet flere steder.

For tro hører ikke alene til ved festlige anledninger hver søndag eller ved højtidelige begivenheder i livet. Troen er heller ikke alene en privat sag, som du holder hjemme for dig selv. Troen er personlig – men ikke privat. Troens verden er noget vi deler med hinanden, og så sker det mærkværdige, at det “lidt” man deler ud af ikke bliver mindre og mindre. Det vokser.

Tro som deles vokser og giver næring til andre. Tro som ikke deles visner og kan knapt opretholde en selv.

Netværksgrupper er for alle. Det er virkelige liv, som er på opdagelse i tro sammen igennem virkelige udfordringer, glæder og sorger. Fælleskab om bøn, tvivl, tro og sejre.

Alle fortjener en netværksgruppe.

Måske er du endnu ikke kommet igang? Kontakt os og vi hjælper dig videre ind i en gruppe.

Måske har du på hjertet at starte en netværksgruppe? Så vil vi gerne hjælpe dig med at komme igang, og at være knyttet til fællesskabet af netværksgruppeledere i Åbenkirke, få informationer og sparring til at starte op. Hvis du er nysgerrig på opgaven – eller allerede er netværksgruppeleder i Åbenkirke – så mødes vi til en gruppeleder-aften på “Lille Bassumgaard” d. 30. august kl. 18.00 til grill, hygge, samtale, bøn og vision for fremtiden. Se mere om begivenheden her.

Mere fra bloggen