Abefælden

Lavet til brug i netværksgrupper ud fra Niels-Peter Hedegaards prædiken 25. august 2019.

INTRODUKTION

Johannes 7:3-5
Jesu brødre opfordrede ham til at tage til Jerusalem. »Tag med ned og gør nogle flere mirakler, så dine tilhængere kan se dem,« sagde de. »Du bliver aldrig berømt, så længe du gemmer dig i den her afkrog af verden. Hvis du ønsker at blive kendt, må du profilere dig selv noget mere!«
Ikke engang hans egne brødre troede på ham. 

Overvej lige hvordan det må være at være Jesus, der blev hånet af sin familie…

For hans søskende var han bare bror-Jesus.

Tusinder følger ham, men hans søskende kommer med spydige kommentarer.

De var låst fast på den rolle de havde set ham i gennem en barndom sammen.

For dem var han bare storebror. Måske den nørdede bror. Den lidt specielle bror. Den “perfekte bror”, som det var svært at leve op til eller blive sammenlignet med…

Hvad end det var, så havde de låst sig fast på, hvad de kunne forvente af ham. De holdt fast i en gammel forståelse - og selv efter at Jesus stod frem “I Faderens herlighed” med et mandat fra Gud, og tusinder af mennesker flokkedes om Jesus fra nær og fjern, så de bare deres excentriske bror. 

Det siges at man kan fange aber ved at putte noget lækkert ned i en fastbundet krukke eller en kokosnød med en åbning, som en åben hånd kan komme ned i, men en lukket hånd ikke kan komme ud af. For aben nægter at give slip på den skat den har fundet nede i kokosnødden. Dermed er den fanget af sin egen fastlåsthed. Med en lukket hånd, sidder den fast. 

Måske er det ikke kun Jesu biologiske halvbrødre - og aber - der sidder fast i deres fastlåste situationer og ikke kan tage imod, når der rækkes en ny fortælling til dem? 

Måske er det også dig og mig? 
Er vi så vant til vores tilstand, at vi er holdt op med at kigge efter svaret på vores behov hos Ham? 
Som Jesu brødre og søstre, der tog lang tid om at fatte, at deres halvbror var mere end blot ham, de voksede op med.

Låst fast af en lukket hånd. Lukket om det vi plejer at gøre, måden vi plejer at leve på, prioriteringer - istedet for at åbne os for et nyt møde med Jesus. 

I Salme 42:2 siger kong David: 
"Som hjorten tørster efter rindende vand, sådan tørster min sjæl efter dig, Gud. Jeg længes efter at se den levende Gud, hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham? Jeg græder dag og nat…”

Og Jesus siger det selv sådan: 
"Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed - for de skal få slukket deres tørst."  (Matt 5:6)

Den lukkede hånd; Den selvtilfredse; Den selvtilstrækkelige; Den kyniske ser ikke sin frelser i mødet med Jesus. For den lukkede hånd bliver Jesus bare en mand, som døde på spektakulær vis og sidenhen forsvandt på tilsvarende vis. 

Heldigvis læser vi i Apostlenes Gerninger og lærer af kirkehistorien, at Jakob og Judas - to af Jesu brødre - var kommet til tro, og blev ledende skikkelser i den første kirkes historie. Måske der var flere af Jesu halvsøskende, der overgav sig til den svære tanke, at ham, de var vokset op med, var Gud, sendt blandt mennesker.

Forestil dig den bitre smag man må have efter at have fornægtet og hånet, hvad man senere erkender er selve LIVET. Og måske først efter at Kristus var taget fra dem - kunne de tage imod ham.

Men historien fortæller os at Jesu halvbrødre oplevede at møde Gud, da de først vendte sig til Kristus med deres tørst og længsel. Med en åben hånd.

Jakob og Judas døde begge som martyrer i tjeneste for udbredelse af evangeliet om Jesus Kristus… De havde fundet Jesus Kristus og var villige til at gå hele vejen med ham.

Spørgsmål til drøftelse:

1.Helt ærligt… hvor i din tilværelse har du fastlåste holdninger og værdier, som holder dig mere fanget end godt er? Altså… reflekter lidt over, hvad mødet med den levende Jesus udfordrer i dit liv. Noget som du gør/ikke gør idag.
2.Hvad afholder dig fra at give slip?
(3.Bed for hinanden.)