Fokus

Lavet til brug i netværksgrupper ud fra Niels-Peter Hedegaards prædiken d. 17. november 2019.

Det religiøse ord “tilbedelse” sætter sikkert tanker igang hos de fleste. 

Nogle tænker måske, at det ikke er noget, de er gode til, og forestiller sig, at det har med kirkemusik eller en særlig åndelig disciplin at gøre. 

Men bibelen taler ikke blot om tilbedelse som en handling - men langt mere om tilbedelse som en indstilling. En egenskab som ligger i alle mennesker at kunne håndtere. Det handler om Fokus. At rette sit liv i en retning, at prioritere, at …fokusere. 

Selv midt i Moselovens tid siger profeten Samuel til israels folk: 

"Tror du, at Herren er mere interesseret i brændofre og slagtofre end i lydighed? Nej, at adlyde Herren er vigtigere end at ofre til ham. Han foretrækker lydhørhed frem for vædderfedt." (1 Samuel 15:22; BPH)

Tilbedelse drejer sig om en indstilling. Ikke handlinger først - men fokus i vores prioriteringer. Og prioriteringer kan alle mennesker som bekendt finde ud af lave. Ikke altid sunde prioriteringer. Men vi kan ikke lade være. 

Det at fokusere vores liv i en retning ligger dybt i os.

Tilbedelse kan alle finde ud af.

I beskrivelsen af syndefaldet fortæller 1.Mosebog 3:8 os om menneskets tilstand efter at have sat sig selv i fokus: 

"Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.”

De gemte sig i skaberværket fra Skaberen. Deres selvfokusering havde ført til at de skammede sig, oplevede fravær af nærhed fra Gud - men i virkeligheden var det mennesket, som gemte sig væk ved at bruge skaberværket som skjul. 

Det kunne godt ligne os også idag. Der gemmer os i travlhed med gode ting, som får vores fokus, men i virkeligheden ikke erstatter relationen til Gud. 

Det gode, det skabte, det som var “såre godt” - bliver et værktøj til at “gemme os fra Gud”.

Hvad med at droppe alt det pjat med en “bucketlist” som er et virkeligt selvcentreret fokus for sit liv. Alt det her skal jeg nå, for at have levet fuldtud. Panik! Jeg skal virkelig have gjort noget ved mit liv, hvis jeg skal nå det! 

Vi stresser os selv for at få “det gode liv”. Skal du gøre det, så lave en bucketlist med det, du skal nå at gøre for andre, inden du skal herfra.

"Bibelen lærer os igen og igen at tilbedelse er modgiften mod panik. Du giver slip på din frygt, når Gud er nær. Maria praktiserede dette princip i julens beretning. Da hun var grebet af frygt skrev hun en sang (se Lukas 1:46-55)" (Citat af Rick Warren, overs.NPH)

Når vi fokuserer på Guds rige, tilbeder ham, sker det både privat i vores dagligdag - OG i fællesskabet med andre: 

En stor del af nøglen til begrebet tilbedelse er fællesskabet:

Læsning af Guds ord er overalt i bibelen forstået som et fællesskabs-anliggende.  Men også tilbedelsen, fokus, er et fælleskabsanliggende: Når Jesus skulle give disciplene de sidste store anvisninger og forklaringer omkring Gudsrigets principper, så gav han dem et måltid… Fællesskabet rundt om aftensmaden og fejringen af højtiden.

"Men jeg er ikke et åndeligt menneske!"

Læs lige Mattæus’ gengivelse af disciplenes møde med den opstandne Jesus: 

"Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede" (Mattæus 28:17)

Tilbedelse og tvivl -  hånd i hånd. 

Gud kræver ikke perfektion i din “åndelighed" eller noget andet, for at du kan rette din fokus på Ham. 

At tilbede er at vende tilbage til Ham, som har skabt os. 

Det er at slippe sin frygt, og istedetfor at dyrke selvoptagetheden at rette fokus mod ham, som har været med dig fra begyndelsen. 

Spørgsmål:

1. Hvad betyder ordet “tilbedelse" for dig?

2. Kan du genkende syndefaldsberetningens beskrivelse af mennesket, der fjerner sig fra Gud og gemmer sig bag “det skabte” - arbejdet. Hvad kan man gøre for at have Gud i fokus også i en travl hverdag?

Bed for hinanden og et fokuseret liv!