Vores bagland
Det er ikke kun som menneske, man har brug for at stå sammen med nogen af samme overbevisning. Også kirker har brug for at opleve sig i relation med andre for at opleve sundhed og trivsel.
Åbenkirke er en del af Apostolsk Kirke i Danmark - et pentekostalt kirkesamfund som findes i en lang række lande.
Som kirkelig bevægelse er vi desuden tilknyttet Frikirkenet, som er en paraplyorganisation for omkring hundrede frikirker, frikirkelige skoler og trossamfund i Danmark.